Det går mig bare så meget på

Jeg er ked af, at det egentlig er ret ofte, jeg bliver hjemme fra skole. Det er noget nyt, jeg er begyndt på. Jeg får skyldsfølelse ud over det sædvanelige. Jeg ved slet ikke, hvorfor jeg bliver hjemme. Jeg er bare så forvirret og bange om morgenen, når jeg vågner. 

Hvorfor bliver jeg egentlig hjemme? Jeg ved det ikke og engang selv. Det er som om, at jeg bare er så forvirret, at jeg ikke kan klare noget. Jeg har en dårlig periode. Det er umodent og slet ikke uddannelsesparat. Jeg skal snart på gymnasiet, men jeg har en kæmpe frygt for, at min skole sladrer til dem, så gymnasiet skifter mening med hensyn til optagelse.

I modsætning til andre, tror jeg desværre ikke altid på det gode i folk. De fleste jeg kender, tror på det bedste indtil andet er bevist. Jeg er desværre en af de pessimistiske personer, der tror på det dårligste indtil andet er bevist. Ikke kun med personer, men med alt andet. Jeg får angst tanker, hvor jeg bliver ekstremt bange for, om jeg nu har en alvorlig sygdom. Det er for eksempel det, der gør at jeg bliver hjemme i dag. Det er en dårlig og uhensigtsmæssig grund, og det ved jeg skam godt.

Når I læser dette, tænker I garanteret - hvordan i al verden vil hun dog klare sig på gymnasiet, når hun bliver hjemme nu? Svaret er ganske enkelt - jeg er nødt til at komme på gymnasiet. Det er en forpligtelse for at blive der. På Firkløverskolen kan jeg ikke blive smidt ud, og derfor har jeg måske større mulighed for at blive hjemme.

Jeg kommer i skole i morgen. Der vil jeg gøre alt hvad jeg overhovedet kan, for at hænge i til, når jeg skal til prøve. Jeg er så forvirret og ked af det over det her.

I am not going to write this in English as I am very confused right now. I hope it is okay.

Min personlighed er anderledes - men kun på visse punkter

Min personlighed bliver påvirket af autisme. Det er rigtigt nok, men der er mange der tror, at jeg er meget anderledes. Jeg er ikke meget anderledes, men jeg har ting, hvor jeg måske kan virke lidt speciel. Det er noget jeg har tænkt over i et par uger, og derfor ville jeg lave et blogindlæg omkring emnet.

På skolen har vi for sjov taget mange persontypetests. Egentlig tror jeg ikke på den slags, men det var alligevel ret sjovt at prøve det. De tests jeg tog, sagde at jeg var meget objektiv, og at jeg kunne have svært ved nye ting. Det passer meget godt, og det er måske det, som kendetegner min personlighed, som er påvirket af autisme.

Jeg er ikke egoistisk. Det synes jeg i hvert fald ikke selv. Jeg vil faktisk rigtig gerne være et godt menneske! Det er bare supersvært for mig at dele med andre, for eksempel. Der er mange der driller mig med, at jeg er nærig, og det synes jeg ikke selv, at jeg er. I hvert fald ikke ret meget. Det er grænseoverskridende at skrive om det her, da folk sikkert vil synes, at jeg er egoistisk. 

En anden ting er, at den der test sagde, at jeg var objektiv. Jeg tror den mener, at jeg træffer beslutninger ud fra, hvad jeg synes er fornuftigt, og har gennemtænkt for mig selv, og ikke efter en løsning, som mange mennesker i kommet frem til. Igen, jeg kan bedst lide at være alene, og derfor forvirrer det mig også helt vildt meget, hvis jeg skal bruge flere timer på at finde en løsning sammen med andre. For det første føler jeg, at jeg ikke kan få det som jeg vil have det, og for det andet bliver jeg vildt genert, hvis der er for mange, og for det tredje bliver jeg virkelig utålmodig. Jeg tænker inde i mit hoved, at de bare bør komme videre i stedet for at stå der og gøre ingenting. Jeg kan ikke sætte mig ind i deres måde at gøre tingene på, og jeg kommer sikkert heller ikke til det. Jeg mener, at der er noget godt ved at være objektiv, men der er også noget godt ved at være analytisk, som i følge testen var modsætningen. Jeg tror bare - efter de autister som jeg kender - at vi autister er mere objektive end almindelige mennesker, og almindelige mennesker er mere analytiske og bedst kan lide at tage diskussionerne sammen og finde en løsning. Jeg er måske "sort/hvid" og mange andre er "grå/en blanding"

Nogen gange tænker jeg mere på mig selv end på andre. Jeg vil igen ikke sige, at jeg er egoistisk, men jeg har være vildt svært ved at sætte mig ind i, hvad andre vil tænke. Enten overtænker jeg det hele, og tror at folk vil hade mig, eller også glemmer jeg at tænke. Det er som om, at der ikke er en midte.  

Svært ved nye ting? Jeg har meget svært ved nye ting. Jeg skal forberedes, hvis der er noget, jeg ikke har prøvet før. Typisk ville jeg ikke have lyst, medmindre det er noget jeg allerede ved, vil blive godt. Jeg tør ikke tage ret mange chancer, og jeg kan bedst lide den tryghed der er i, at det er noget jeg allerede har prøvet. Det her blogindlæg blev meget langt, og jeg vil stoppe nu.

In English

Autism has influence on my personality. That makes me different from other people. There are many people who think that autism is only about being different. I am not extremely different compared to people without autism, but I have a few "flaws" that might be weird to some people. I have thought about it for some weeks, so I wanted to make a post about it.

We have tried some different personality type tests in my class. Normally, I do not believe in those kinds of tests, but I thought it could be funny to try it, at least. The tests I tried told me that I had an objective personality and I could be afraid of trying new things. Honestly, I think the result suits me very well, and it characterises the parts of my personality, that are influenced by autism. 

I am not selfish. I do not think I am selfish. Even though I might seem selfish to some people, I actually want to be a good person! It is just extremely hard for me to share with others. There are many people who mock me and say that I am cheap. I do not think I am cheap. It is hard for me to write about this, because I am afraid that people will think I am selfish.

Another thing the test said, was that I had an objective personality. I think it has something to do with making decisions. I make the decisions I think are good for me, but I might forget that it could be annoying for other people. It confused me a lot, when I have to talk to others while making decisions. I cannot get it as I want if there are too many people. I am also too shy to discuss my decisions, and I am way too impatient! I hate to talk about important things for too long. I feel like people are just talking and talking, but they are not doing anything. I would rather skip the long conversation and just get my decision through! To be honest, I think that there are both good and bad things about being objective, but also about being analytical - which the test said was the opposite of being objective. I have an idea that many autists are objective like I am. I am not judging anyone, but I know many autists, and most of them feel like I do. In my opinion, there are maybe only two sides of a case - good and bad, while there in other people's minds are good and bad things with both sides.

Some people would call me selfish. I do not want to be selfish, but it is too hard for me to do something good for others, if it is not good for me as well. I think it is part of my autism. It is sometimes very difficult to put myself into other people's place. I really wish I was better.

Hard to try new things? It is indeed hard to try new things! I prefer the old things I have done many times before instead of checking out the new ones. New things can be scary somehow.

This post was too long, so I will end it here.

 

Alenetid

Det er godt for mig at være alene. Jeg kan bedst lide at være alene, men mange tror fejlagtigt, at jeg kun kan lide at være alene. Jeg kan rigtig godt lide at være sammen med andre, men jeg har svært ved at opsøge folk. Det kan føles så akavet, især når man står, og man ved egentlig godt, hvad man skal sige .. men det er bare umuligt at sige det. Det er svært at forklare hvorfor, jeg kan bare ikke. Det er ikke fordi jeg er bange, for jeg føler mig ikke bange. Det er bare det der med at springe ud i det, jeg ikke rigtigt kan. Det er så underligt og irriterende på samme tid. Hvis bare jeg kunne finde ud af det, ville mange ting være lettere.

Når jeg er alene kan jeg tænke på alle de ting, jeg nu tænker på. Min fremtid, hvad der skal ske i weekenden, særinteresser, hvilke fag jeg skal have i skolen, og måske flere forskellige ting. Det er svært at tænke når man er sammen med andre. Det lyder underligt, men jeg har altid haft den idé, at andre kan læse mine tanker. Selvom jeg ved, at det selvfølgelig ikke kan lade sig gøre, så kan jeg ikke lade være med at gå rundt og se, om der er nogen der stirrer på mig. Jeg prøver tit at sige til mig selv, at det slet ikke kan lade sig gøre, og jeg får mig for det meste også overbevist. Det kan bare være ret irriterende til tider.

Når jeg er alene føler jeg ikke, at folk dømmer mig. Selvom det er min tætte familie, kan jeg godt føle at de tænker alt muligt om mig. Måske er de skuffede over mig eller sådan noget. Det er også godt, at jeg kan læse om mine interesser uden andre synes det er underligt eller nørdet. Det er måske underligt og nørdet, og det er jeg godt klar over .. men alligevel foretrækker jeg at gøre sådan noget alene. 

At være alene er bare en god måde at samle sig selv på. Jeg får energi på den måde. Nogen får energi ved hjælp af sport, sociale aktiviteter og sådan noget. Jeg får energi af at være mig selv. Man kan sikkert ikke sætte sig ind i det, hvis man ikke har det sådan. Når jeg er til familiefester eller sådan noget, er det altså ikke fordi jeg ikke gider at være social. Det er måske bare fordi jeg har brug for at tænke eller samle mig lidt. 

In English

I like to be alone most of the time. Sadly, there are many people who think that I only like to be alone. I really like spending time with other people, but it is hard for me to seek out other people. It is very awkward, because I know what to say and when to say it - but it is still impossible for me to say something. It is not because I am afraid or anything, it is just too hard for me. It is weird and annoying at the same time! If I knew how to start conversations, things would be so easy!

When I am alone, I can think about all the things that I like. My future, what is going to happen in the weekend, special interests, the subjects I have in school and many other things. I find it hard to think when there are other people. It sounds weird, but I always get the feeling that other people can read my mind! I know that it is impossible to read minds, but I cannot help looking around in the room to see if someone stares at me. I tell myself all the time that they are unable to "see" what I think about, and most of the time I am able convince myself that it is impossible. 

When I am alone, I get the feeling that people are unable to judge me. Even though the people in the room is my close family, I still think that they judge me. Maybe they are disappointed in me or something like that. Another good thing is that I can read about my special interests without anyone who thinks I am a weird nerd. I know that special interests are weird, but I prefer being alone when I read about it.

Being alone is for me a good way to gain energy. Some people get energy by sports or social activitie. It is probably hard for other people to understand. When I go to another room at the family dinners, it is not because I want to be alone all of the time. I want to be social, but I need to get some power or energy.